Nabo til vejarbejdet
Kommune

Sådan arbejder Odense Letbane sammen med myndigheden

25. juni 2020

 

Byggeriet af letbanen er ét af de mest komplekse vejprojekter, der nogensinde er blevet udført i Odense. Ud over entreprenører, rådgivere og projektledere hos bygherren Odense Letbane involverer projektet en skov af fagligheder og medarbejdere hos Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning.

 

Ledningsflytninger: Tidsplanen holdt takket være godt samarbejde

 

Her skal man blandt andet sige god for en lang række designløsninger i byen, godkende de enkelte gravearbejder, miljøgodkende, vejgodkende og meget mere. Jacob Juhl Harberg er kontorchef og udpeget som primær indgang til den kommunale forvaltning for letbaneprojektet:

- Sådan et letbaneprojekt indeholder næsten alt, hvad der kan stilles i et byrum. Der skal tages stilling til alt muligt - fra master til cykelstisbredder, kurver, opstilling af nye bænke og hvad pokker, der ellers kan være, forklarer Jacob Juhl Harberg og fortsætter:

- Og i en kommune er det bare flere forskellige kontorer, der godkender sådan nogle ting. Jeg har set det som en stor udfordring, at letbanen skulle lære os at kende som myndighed. For det er ikke altid let at finde ind i en stor kommune og finde frem til, hvem der sidder med disse ting.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Hver gang trafikken bliver omlagt i forbindelse med letbanearbejdet, kræver det en tilladelse fra Odense Kommune.

 

Mens selve driften af og sikkerheden for Odense Letbane formelt skal godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samt politiet, er det By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune, der skal godkende de designmæssige løsninger og tilpasninger til de eksisterende byrum, som letbanen medfører. Ligesom det også er her, udførelsen af arbejdet godkendes, da byens trafik skal kunne fungere, og der skal tages hensyn til naboernes ve og vel undervejs i byggeriet.

 

Letbanen i Odense er del af global trend

 

VVM-tilladelsen for letbanen bestemmer forhold som støjgrænser og tidsrum, der må arbejdes i. Men hvordan og hvornår arbejdet skal foregå, bliver der taget stilling til fra gang til gang.

- Projektet påvirker naboer, erhvervsliv, trafik i hele byen, det medfører ny teknologi, vi skal forholde os til, samt nye myndighedsområder og ny lovgivning. På den måde er det udmærket, at det er et langstrakt projekt, så vi har tid til at lære at samarbejde på nye måder. Men på byens vegne ønsker jeg selvfølgelig, at det skal gå så hurtigt som muligt, uddyber Jacob Juhl Harberg.

 

FAKTA OM MYNDIGHEDSARBEJDET

En entreprenør skal indsende en graveansøgning og have en tilladelse, når denne vil udføre et arbejde i offentligt vejareal, uanset om det er i en cykelsti, et fortov eller en vejbane.

Normalt udstedes en tilladelse for en tre måneders periode, men der kan søges om forlængelse.

En gravetilladelse er kommunens værktøj til at koordinere de mange vej- og infrastrukturprojekter, så de ikke kolliderer med hinanden. Desuden benyttes den til at stille krav til entreprenøren om nødvendig afmærkning og trafikforanstaltninger.

Odense Kommunes Vejmyndighed modtog 4600 graveansøgninger i løbet af 2019, eller hvad der svarer til mere end 10 om dagen alle ugens dage.

Det er en fordobling sammenlignet med årene før byudviklingsprojekter som Fra Gade til By og letbaneprojektet gik i gang. Og netop letbanens entreprenører tegnede sig alene for godt 1000 ansøgninger sidste år.

 

Arbejdet med at vurdere og godkende Odense Letbane er foregået over en længere periode, helt tilbage fra der skulle udarbejdes VVM-redegørelse, lokalplan og projekteringsmateriale for 5-7 år siden.

Allerede fra begyndelsen var man klar over, at man stod over for en helt anderledes omfattende og krævende opgave som forvaltning og myndighed. Derfor blev der etableret en matrix-organisation, som ud over Jacob Juhl Harberg har bestået af mange forskellige fagfolk, som har været involveret løbende som projektet har udviklet sig.

- Ved de største myndighedsgodkendelser har der nogle gange siddet op til 25 mennesker for at kunne godkende projekterne. Det er alt fra miljø til vejtekniske og driftsmæssige ting som typer af skraldespande, klinkernes ruhed – alt mellem himmel og jord – så vi sikrer, at fodgængere ikke falder, fordi klinkerne ikke bliver for glatte. Forhold som intet menneske kan have det fulde overblik over, men hvor man er nødt til at have alle faglighederne med inklusiv politi og brand, siger Jacob Juhl Harberg.

 

Leverancer og indledende test af letbanetog er gået godt

 

I alt har By- og Kulturforvaltningen haft op mod 1500 forskellige kommentarer, som er blevet indpasset i projektmaterialet. Der er ikke lavet en opgørelse over, hvor mange ressourcer man i alt har brugt i forvaltningen. Men Jacob Juhl Harberg lægger ikke skjul på, at det har været en krævende, men også lærerig opgave:

- Vi kan godt blive den lidt irriterende dreng i klassen, der bliver ved med at stille spørgsmål. Men det er også vores opgave, og vi har af og til insisteret på, at der er noget, som vi er nødt til at få kigget på. For byen stopper ikke, der er konstante forandringer, som vi må tage højde for. Men jeg har fuld forståelse for at et projekt, også trækker den anden vej, da det jo også har en deadline.

Skal Jacob Juhl Harberg pege på årsager til, at samarbejdet alligevel er lykkedes så godt, så er det især den procestilgang, hvor forvaltningen er blevet inddraget løbende – og lang tid før de endelige godkendelser har skulle gives – hvor man har kigget nøje på de tekniske detaljer og fundet frem til fælles løsninger.

Det har nok været tidskrævende, men til gengæld er man som regel nået til enighed undervejs. Dermed har det sjældent været et problem at kunne opnå de nødvendige godkendelser i sidste ende uden store forsinkelser.

 

VIDEO: Hvordan vil du bruge letbanen i Odense?

 

Selvom Jacob Juhl Harberg godt var klar over fra start, at letbaneprojektet ville være omfattende, så er det alligevel kommet bag på ham, hvor meget mere projektet indeholder, end bare spor, master og tog. Forhold som hans forvaltning i høj grad har skulle tage stilling til:

- Der er mange andre ting, der skal være på plads for, at letbanen kan fungere godt. Hele byen skal hænge sammen med letbanen. Lige pludselig ændrer gaderummene sig, hvilket kan udfordre tilgængeligheden for beboere og virksomheder, der kommer nye ønsker til vareleveringspladser, udeservering, løbehjulsplaceringer eller arrangementer, som skal indpasses i det nye gadebillede, siger Jacob Juhl Harberg:

- Jeg tror, den her snitflade bliver en af de store ting, som kommer til at fylde meget i forhold til, hvordan vi gør det bedst for borgerne, for virksomheder og for passagererne i fremtiden.

Skulle projektet gøres helt forfra, kunne Jacob Juhl Harberg ønske, at man i endnu højere grad arbejdede med helhedstænkning i planlægningen, så der blev gjort mere ud af at integrere hensyn til parkering, varelevering og naboer i selve letbaneprojektet.

- Jeg er godt klar over, at der er begrænset plads i byrummet, men det kunne være fedt, om man kunne tage hensyn til det hele. Men frem for alt har vi fået nogle vigtige erfaringer, så vi fremover kan tage dialogen med borgerne og politikerne endnu tidligere, slutter Jacob Juhl Harberg.

 

Følg letbanearbejdet i byen - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×