Nabo til vejarbejdet
Sporarbejde

Sådan sikrer vi letbanens kvalitet

18. marts 2020

 

En letbaneskinne der knækker som en tændstik. Et signalsystem der bliver oversvømmet af regnvand, så alt slukkes. Eller skinner der synker, så turen fra Tarup til Hjallese minder en om rutsjebanen i Tivoli.

De tre eksempler ville være et mareridt for Odense Letbane. Derfor er der i letbaneprojektet indbygget en løbende kvalitetssikring, så konstruktionsfejl bliver opdaget i tide – og ingenting kan sætte en stopper for driften, når letbanen efter planen åbner i efteråret 2021.

 

FAKTA OM KVALITETSSIKRING

Letbaneprojektet er beskrevet og dokumenteret i mere end 250.000 digitale filer, der er samlet i en stor database. Her kan alle parter i projektet uploade og downloade materiale.

I letbanens kontraktmaterialet er det fastlagt, at Odense Letbane skal kvalitetssikre byggeriet i projektets kritiske faser.

De kritiske faser er for eksempel umiddelbart inden, der bliver støbt med beton, da betonen skjuler det foregående arbejde. Og da eventuelle fejl er dyre og tidskrævende at rette, hvis betonen igen skal brydes op.

I ingeniørmunde kaldes det ’Hold Points’ – en engelsk betegnelse for ingeniørernes kvalitetssikring af et stykke arbejde, inden det overgår til næste fase.

Odense Letbane har i 2019 typisk lavet mellem fem og 15 Hold Points om ugen.

 

Odense Letbanes ingeniører besigtiger dagligt byggeriet på den 14,5 kilometer lange strækning – udstyret med målebånd, vaterpas og tekniske tegninger for at sikre sig, at entreprenørerne bygger letbanen som aftalt.

Derudover har projektet tilknyttet udenlandske specialister med erfaring fra tilsvarende letbaner i de europæiske storbyer.

De kan spotte fejl eller konstruktionsdetaljer, der potentielt kan true den fremtidige driftsstabilitet. 

 

(Artiklen fortsætter under billedet)


Køreledningerne i Hjallese bliver tjekket af Odense Letbanes specialister fra WSP samt leverandøren af kørestrømmen, Efacec. Det foregår med en særlig målepind, der kan fastslå ledningernes horisontale og vertikale placering. Det er vigtigt, at køreledningerne sidder i den rette højde. Samtidig er det vigtigt, at køreledningerne hænger lidt forskudt i et zigzag-mønster mellem masterne, så letbanetogenes såkaldte pantografer (der overfører strøm fra ledningerne til toget) bliver slidt jævnt.

 

Kvalitetssikring af byggeriet foregår typisk ved, at entreprenøren indkalder Odense Letbane til en gennemgang af et stykke konstruktionsarbejde, inden næste fase kan påbegyndes.

For eksempel kontrollerer Odense Letbane, når entreprenøren har opbygget nogle hundrede meter af det beton-underlag, som skinnerne skal lægges på.

Entreprenøren og Odense Letbanes specialister mødes ved det udførte arbejde. Her sammenholder de det med de tegninger, der centimeter for centimeter angiver, hvordan letbanen skal bygges, forbindes og integreres i omgivelserne.

 

Brandmænd på øvelse: Løfter et letbanetog med super-donkrafte

Inden besigtigelsen har entreprenøren fremsendt dokumentation for, at de korrekte materialer er anvendt, og at de er indbygget i konstruktionen korrekt.

For eksempel skal underlaget over den dybere liggende lerjord være opbygget i en bestemt kvalitet og komprimeret til en bestemt hårdhed for at kunne bære letbanen. Ligeledes skal skjulte detaljer, som eksempelvis rør og kabler under konstruktionen, være lagt korrekt, så regnvand kan løbe væk uden at stoppe rørene eller oversvømme kablerne.

Dokumentationen af rørene under jorden er typisk en videodokumentation, hvor et fjernstyret kamera har filmet rør til kabler og regnvand, efter at de er lagt i jorden.

Hvis Odense Letbane vurderer, at arbejdet er udført korrekt, kan entreprenøren lægge beton ovenpå – og derefter skinner.

 

VIDEO: Sådan svejser vi skinnerne sammen med termit

 

Samme fremgangsmåde bliver brugt på øvrige discipliner. For eksempel systemerne, der styrer letbanen, og hele anlægget til kørestrøm og transformerstationer.

Hvis der er større fejl eller mangler, skal entreprenøren rette fejlene og igen indkalde Odense Letbane til et kvalitetstjek. Hvis det blot er mindre fejl, bliver de noteret, og entreprenøren bliver bedt om at fremsende dokumentation for, at fejlen efterfølgende er udbedret.

Dokumentation for kvalitetstjek, konstruktionsdetaljer og materialer bliver samlet i en database, så fremtidige reparationer bliver nemmere at udføre, og så ansvaret ved eventuelle mangler kan blive placeret.

 

Følg letbanearbejdet i byen - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×