Nabo til vejarbejdet
Letbanen i drift
Letbane

Se billederne af designet: Letbanen bliver Odenses egen

11. april 2018

 

Lys og indbydende. Funktionel og lettilgængelig. Moderne og urban. Nordisk stil med et tydeligt Odense-aftryk.

 

Der er nogle af de stikord, som man kan knytte på det endelige design af Odenses kommende letbanestationer og -vogne, som i dag, onsdag 11. april, er vist frem ved et arrangement i Odeon. Ved samme lejlighed blev også logoet og farveskalaen, som Odense Letbane kommer til at benytte, når den kommer i drift, præsenteret.

 

De to primære farver, som odenseanerne vil komme til at forbinde med letbanen, bliver en lys beige, som togene bliver malet i. Samt en rød signalfarve, der indgår i logoet, og som blandt andet bliver brugt til at markere dørene i letbanevognene.

 

 

Stor udstilling i Borgernes Hus: Sådan bliver Odense Letbane

 

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

undefined

Stationerne vil have samme belægning, som karakteriserer lokalområdet. Ved banegården vil perronen for eksempel være belagt med gule klinker.

 

 

- Farverne skal tegne letbanen i mange år. Derfor er det vigtigt, at de kan forbindes til byen, og at odenseanerne kan spejle sig i dem. Odenses arkitektur er især kendetegnet ved brugen af røde teglsten samt smukke fortove i gule klinker, som man finder mange steder. Det er herfra, inspirationen til letbanens farver er kommet. Men samtidig skal farverne jo også pege fremad – lige som letbanen. Derfor er de blevet ’knækket’ en smule over i en lysere tone for at give dem et moderne twist, forklarer Mogens Hagelskær, administrerende direktør for Odense Letbane P/S.

 

 

140 ton tung strømpe bliver trukket gennem kloakken på Ørbækvej

 

 

Odenses letbanevogne bliver i det hele taget lyse i udtrykket. Også indvendigt vil der være stor brug af lyse materialer på både gulv, vægge og loft. Sæderne vil skille sig ud, da Odense Letbane får fremstillet betræk i en varm, rød farve for at indbyde til brug. Det samme vil forskellige former for information på skærme, skilte og piktogrammer, som for kontrastens og synlighedens skyld bliver holdt i sort.

 

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

undefined

Det indvendige design er lyst og enkelt - med sæder i kvalitetsstof fra Kvadrat, som også producerer stof til mange danske møbelklassikere.

 

 

Det funktionelle spiller generelt en stor rolle i de valg, der er truffet undervejs i designprocessen. Et stort flex-areal samt ekstra døre gør for eksempel, at det er let at komme ind og ud, også når der er mange passagerer med letbanen.

 

Det går igen, når man kommer ud på perronen. Også her har der været fokus på, at tilgængelighed, brugervenlighed og flot design går op i en højere enhed.

 

 

3D-animation: Kom med ind i Odenses letbanetog

 

 

Alle letbanestationer i Odense bliver med perron i højde med vognenes gulv, så der bliver niveaufri indstigning. Ramper for enderne af stationerne og ledelinjer i belægningen sørger for, at alle kan finde vej. Røde LED-lysbånd på master vil markere stationernes hjørner, så man let kan se dem på afstand.

 

- Men vi har også lagt vægt på det æstetiske udtryk. Stationsdesignet vil være kendetegnet af afrundede hjørner og brug af kontraster. Perronkanten samt det meste inventar vil blive holdt i mørke farver, mens glasflader på læskurene og god belysning giver overskuelighed og tryghed. Desuden vil de fleste stationer have et træ på selve perronen – hvilket er lidt specielt for Odense Letbane, siger administrerende direktør Mogens Hagelskær.

 

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

undefined

Stationerne bliver meget handicapvenlige. Ud over niveaufri indstigning til letbanetoget byder perronerne på ledelinjer for synshandicappede og ramper for gangbesværede.

 

 

Derudover vil designet læne sig op ad det, man i øvrigt finder i byen. Masterne til kørestrøm vil for eksempel med deres koniske form og mørke overflade ligne det, man finder på Odenses lysmaster. Mange steder vil masterne til kørestrøm derfor få en dobbelt-funktion ved at få monteret gadebelysning, så det samlede antal master i Odense kan holdes nede.

 

 

Se nyt design på stor udstilling i Borgernes Hus

 

 

På samme måde vil de mange cykelstativer, i alt 1800, som bliver placeret ved letbanens stationer, følge Odense Kommunes retningslinjer for design.

 

- Odense er kendt som Cyklisternes By. Derfor skal det være nemt at skifte mellem cykel og letbane. Det bliver også muligt at tage cyklen med i letbanen – under hensyntagen til passagerer i kørestol eller med barnevogn, slår Mogens Hagelskær fast.

 

 

(Artiklen fortsætter under billedet) 

 

undefined

Togene er malet i en lys beigefarve. Den er inspireret af de gule klinker, man ser på mange odenseanske fortove. Den røde signalfarve, som markerer dørene, er inspireret af de mange smukke bygninger i rødt tegl, som ses i Odense. Vær opmærksom på, at denne visualisering kun er lavet for at vise letbanetogets design i et genkendeligt byrum med noget af den arkitektur, der har inspireret farvevalgene. Det er således ikke en fremstilling af, hvordan selve sporet kommer til at se ud. Det vil dels komme til at ligge i den sydlige vejside (altså længere væk), og det vil være omgivet af stenbelægning.

 

 

Der er gjort et stort og grundigt forarbejde for at sikre, at det samlede design af letbanen passer bedst muligt til byen Odense. Samt for at designet understøtter de værdier, som inputs fra odenseanere har vist er vigtige for letbanen: Et transportsystem, som er roligt, urbant, effektivt og let at bruge.

 

Det endelige design er skabt i en tæt dialog med leverandørerne af togsæt og sporarbejde – med stor inspiration fra anerkendte designbureauer, fagfolk fra Odense Kommune og ikke mindst Odense Letbanes tilgængelighedsgruppe, som består af ældre og personer med forskellige handicap og behov, for at sikre, at letbanen bliver for alle.

 

 

Zoom helt tæt på: Sådan bliver letbanen i dit nabolag

 

 

Odense Letbane viser resultatet af den store fælles designindsats frem på en stor udstilling i Borgernes Hus fra mandag 16. april og tre uger frem. Her kan alle interesserede kigge forbi og se designet samt læse om dets tilblivelse.

 

Gennem plancher, video og modeller kommer de besøgende tæt på designprocessen og de mange tanker bag letbanens endelige udtryk. Udstillingen vil være bemandet to timer dagligt med personale fra Odense Letbane.

 

Derudover vil administrerende direktør Mogens Hagelskær mandag 30. april kl. 17.00-19.00 holde et oplæg i Borgernes Hus, hvor han fortæller om rejsen frem mod det endelige design.

 

 

Følg letbanearbejdet i byen - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

undefined

Stationerne er markeret med en logo-stander i hver ende samt røde led-lysbånd på masterne, som kan ses fra afstand. 

 

 

Se flere billeder i fotogalleriet herunder:

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×