Om Odense Letbane
Nabo til letbanen
Trafik

Sidste letbane-trafikkryds går ind i den afsluttende fase

4. december 2020



Sidste letbane-trafikkryds går ind i den afsluttende fase: Arbejdet i Jernbanegade-kryds flytter side

Arbejdet med at lave belægning i Jernbanegade-krydset er nu så fremskredent, at det er tid til at tage hul på den sidste del af det store, klinkebelagte kryds. Krydset er i øvrigt det sidste, der mangler, ud af i alt 56 lyskryds på letbane-strækningen.

I løbet af efteråret i år er der blevet lagt beton under hele sporarealet, og i den sydøstlige del af krydset nær Kongens Have er der monteret skinner og lavet belægning. Den er toppet med den karakteristiske blågrå granitklinke, som også ligger i busbanen foran Odense Banegård Center. Så nu er turen altså kommet til den del af krydset, der er nærmest Hotel Plaza.

Det betyder, at trafikken flyttes til den østlige del af krydset i løbet af fredag 4. december. Der vil stadig være begrænset plads men adgang i alle retninger. Fodgængerovergangen flyttes også til den østlige del, hvor der er bygget en midlertidig gangbro hen over klinkerne.

For at skabe plads til arbejdet er det nødvendigt at inddrage venstresvingsbanen på Østre Stationsvej til Jernbanegade. Det kan give lidt opstuvning af trafikken på Østre Stationsvej.

Lørdag 5. december fra klokken 09.00 til klokken 14.00 og søndag 6. december fra klokken 09.00 til klokken 16.00 bliver der arbejdet med at fjerne jord fra arealet. I ugen efter begynder selve skinnearbejdet efterfulgt af støbning og klinkearbejde.

Arbejdet er desværre lidt bagud i forhold til den oprindelige tidsplan, men forventes at være afsluttet i begyndelsen af 2021.  

 

Følg letbanearbejdet - tilmeld dig nyhedsbrevet her

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse