Om Odense Letbane
Nabo til vejarbejdet
Miljø

Skoleelever fra Tarup dekorerer letbanens byggehegn

28. juni 2018

 

I stedet for at pakke ned, slutte af og gøre sig klar til sommerferie har to 5. klasser fra Tarup Skole kastet sig over et projekt af de større.

I samarbejde med Odense Letbane har eleverne nemlig udsmykket over 100 kvadratmeter pladehegn, som er placeret langs Rismarksvej i forbindelse med letbanens arbejde ved Tarup Center.

Det farverige maleri forestiller en silhuet af Odense og letbanen.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

undefined
5.A og 5.B fra Tarup Skole, der har dekoreret byggehegnet.


Shang Yu, der er billedkunstlærer på Tarup Skole, var ikke sen til at hoppe med på kunstprojektet og idéudvikle sammen med eleverne.

- Nogle gange har vi rigtig travlt op til sommerferien. Men i år har vi haft lidt luft, så derfor var det en oplagt for os at deltage i projektet, der er en spændende og anderledes opgave for børnene, siger Shang Yu.

 

Nyt vejnavn: Endnu en Thorvald i Bolbro

 

Også børnene har været begejstrede for den anderledes billedkunstopgave.

- Vi synes, det har været rigtig sjovt at være med til. Det er federe, end hvis vi havde haft almindelig undervisning, siger eleverne Isabella og Mathilde, der begge godt kunne forestille sig at tage en tur med letbanen, når begynder at køre i 2020:

- Vi kender ikke så meget til letbanen, med vi ved, at den tager lang tid at bygge. Men den skulle være lidt ligesom den i Aarhus, og den ser ret sej ud.

Der har i alt været 46 børn med til at sætte deres præg på kunstværket, som kan ses på pladehegnet på Rismarksvej frem til slutningen af året.

 

Følg arbejdet på rismarksvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

  • Kortvarig spærring af Albanibroen

    Kortvarig spærring af Albanibroen

    Onsdag 21. april bliver vejbanerne på Albanibroen kortvarigt spærret mellem klokken 09.00 og klokken 12.00, da letbanens entreprenør skal montere ophæng til kørestrømsmaster.
    20. april 2021
  • Letbanen skaber nye investeringer

    Letbanen skaber nye investeringer

    Barfoed Group bygger 46 nye ungdomsboliger på Nyborgvej, der forventes klar til indflytning ved studiestart i september 2022, skriver Fyens.dk. Ejendomsselskabet har købt grunden af Odense Letbane.
    26. marts 2021
  • Odense Letbane åbner ved årsskiftet

    Odense Letbane åbner ved årsskiftet

    Efter mere end ét års intens indsats for at mindske konsekvenserne af covidsituationen på anlægget af Odense Letbane, har letbanens hovedentreprenør, spanske Comsa, meddelt, at åbningen ikke kan ske til september.
    16. marts 2021
  • Skoleelever tegner sig til brunsviger

    Skoleelever tegner sig til brunsviger

    Odense Letbane har modtaget mange flotte togtegninger fra skoleelever fra 0. - 3. klasse som led i sikkerhedskampagnen "Se letbanen i øjnene", som belønnes med klassisk, fynsk kage.
    12. marts 2021

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse