Nabo til vejarbejdet
Trafik

Spærring i krydset Nyborgvej / Palnatokesvej i den kommende weekend

17. november 2016

 

På grund af VandCenter Syds arbejde i krydset mellem Nyborgvej og Palnatokesvej/Reventlowsvej er det nødvendigt at lukke det meste af krydset af for biltrafik i weekenden – fra fredag 18. november om aftenen til tidligt om morgenen mandag 21. november.

 

VandCenter Syd arbejder intenst i krydset mellem Nyborgvej og Palnatokesvej, hvor der bliver opført et nyt ”bygværk”, som er en slags hovedbrønd, der forbinder kloakkerne i området. Arbejdet har ført til forskellige trafikale indgreb i de seneste uger, og igen i den kommende weekend er det nødvendigt at lukke af for nogle bilister.

 

Gravearbejdet på tværs af vejbanerne bliver udført i weekenden for at skåne byens bilister mest muligt – da der er mindre trafik i weekenden. Derfor bliver der også arbejdet om natten, og naboer kan opleve lys- og lydgener.

 

 

Nu er vejarbejdet på langs ad Nyborgvej gået i gang

 

 

Fra fredag 18. november om aftenen til tidligt om morgenen mandag 21. november er det nødvendigt at lukke af for biler både på Palnatokesvej (i den nordlige side af krydset) og på Nyborgvej (i den østlige side af krydset).

 

I praksis betyder det, at krydset kun kan anvendes af bilister, der kommer fra vest og skal dreje ned af Reventlowsvej. Fra alle andre retninger skal bilister ud på en lille omvej – se kort i bunden af artiklen.

 

Det anbefales, at man enten bruger Ejbygade–Åsumvej–Østerbro eller Reventlowsvej–Rødegårdsvej–Østerbæksvej som omkørsel. Hvis man kommer fra vest, kan man desuden benytte Frederiksgade–Sankt Jørgens Gade som omkørsel.

 

 

VIDEO: Visualiseringer af Odense Letbane - fra Tarup til Hjallese

 

 

Husk at du altid kan finde alternative ruter med Ruteplanlæggeren, som findes på www.odense.dk/nyeveje.

 

Flere bybusruter kører også andre veje på grund af spærringen i krydset. Arbejdet påvirker rute 41-44, 81-83 og 91. Skal du med bybus i weekenden, kan du finde kort over de omlagte busruter på www.fynbus.dk.

 

Cyklister og fodgængere har, som altid i forbindelse med ledningsflytninger forud for letbanebyggeriet, adgang forbi vejarbejdet.

 

Vejarbejdet på Nyborgvej er en del af de såkaldte ledningsflytninger, der skal forberede Odense til letbanebyggeriet. De lokale forsyningsselskaber skal flytte rør og kabler, da de ikke må ligge i vejen for letbanens spor.

 

 

Følg arbejdet på Nyborgvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

undefined

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×