Nabo til vejarbejdet
Letbanen i drift
Letbane

STEM OG VIND: Du er med til at afgøre navnene til letbanetogene

10. oktober 2018

 

Hundredvis af forslag er blevet kogt ned til en stemmeseddel med 37 ’kandidater’. Nu er DU inviteret til at stemme om, hvilke 16 navne der skal på de odenseanske letbanetog.

- Fuldend sætningen ’At rejse er …’ med et nyt ord, lød opfordringen i september, da alle blev inviteret til at byde ind med navneforslag til letbanens tog.

Opfordringen blev i løbet af de næste to uger fulgt næsten 1500 gange af borgere fra nær og fjern, som hver især er kommet med et bud på, hvad det betyder at rejse – og hvad et godt navn til et letbanetog dermed kan være.

Nu skal det hele afgøres med en afstemning. De mange forslag er blevet bearbejdet og sorteret til en bruttoliste på 37 konkrete navneforslag.

 

Stem nu på mit-letbanetog.dk

 

- Jeg er imponeret af, hvor mange forslag vi har fået ind. Og virkelig mange af dem er optimistiske og peger fremad – ligesom letbanen gør. Jeg er også lidt overrasket over, hvor forskellige de mange forslag har været. Nogen har tænkt meget kreativt, siger Peter Rahbæk Juel, der er borgmester i Odense og formand for dommerkomiteen.

En del input er i processen blevet forenklet og bearbejdet, så de også bliver til tognavne, som ligger godt i munden. Derefter har dommerkomiteen valgt en række af de bedste forslag ud til afstemning. Afstemningen er bindende, og de 16 navneforslag, der får flest stemmer, vil blive de endelige tognavne.

- Vores arbejde som dommere er overstået nu, og resten er op til borgerne. Jeg håber derfor, at mange vil benytte lejligheden til at få sat et lille aftryk på byens letbane, opfordrer Peter Rahbæk Juel.

 

Stem nu på mit-letbanetog.dk

 

For at deltage i navneafstemningen, skal du gå ind på mit-letbanetog.dk, hvor du kan sætte op til fem krydser på stemmesedlen. Afstemningen kører til og med onsdag 24. oktober.

Rent teknisk foregår afstemningen via Facebook, hvor man skal være logget ind – for at sikre, at alle kun kan stemme én gang. Det er dog også muligt at stemme ved at sende en mail til mmban@odenseletbane.dk, hvis man for eksempel ikke har en facebookprofil.

Blandt dem, der deltager i afstemningen, vil der blive trukket lod om et gavekort på 3000 kroner til oplevelser i ODEON.

De 16 tognavne vil komme til at stå i letbanevognene ledsaget af en passende illustration.

Dommerkomiteen, som har stået for at sortere de endelige navneforslag, består af:

Peter Rahbæk Juel (formand), borgmester i Odense. Jane Jegind, by- og kulturrådmand i Odense. Anker Boye, tidligere borgmester i Odense. Gitte Andersen, arkitekt og bestyrelsesmedlem i Odense Letbane P/S, samt Daniel Gjøde, kreativt hoved og partner i Stupid Studio.

 

Følg letbanearbejdet i Odense - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×

Vi bruger cookies - læs vores cookie- og privatlivspolitik

Ok