Om Odense Letbane
Nabo til vejarbejdet
Anlægsarbejde

Stor P-plads skal skabe forbindelse mellem letbanen og motorvejen

28. maj 2020

 

Pendlere, besøgende i Odense samt ansatte og brugere af universitetet og det nye regionshospital skal have nemt ved at parkere tæt ved motorvejsafkørslen – og derefter stige på letbanen.

Derfor bliver der anlagt et nyt, stort, parkeringsanlæg lige nord for letbanens kontrolcenter i Hjallese.

 

Leverancer af letbanetog og indledende test er gået godt

 

Nu begynder anlægsarbejdet så småt. Letbanestationen ’Parkering Odense Syd’, som det nye P-anlæg bliver bygget op omkring, er stort set færdig. Og der er ved at blive ryddet op i jordbunker og andet materiel fra byggeriet af kontrolcenteret på nabogrunden.

Arbejdet med at anlægge den store parkeringsplads skal dog i den kommende tid tilpasses letbanens testkørsler, som også foregår i området.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)


Den nærliggende letbanestation er stort set bygget færdig.

 

Når anlægget står færdigt, vil der være indkørsel fra Munkebjergvej og Søndre Hospitalsvej. Parkering Odense Syd vil bestå af 591 belagte pladser samt 200 pladser på grusbelagt areal.

Derudover vil der være holdepladser til fjernbusser, som fremover får endestation i Odense hér. Anlægget rummer også en ventesal samt toiletter, der ikke mindst er tiltænkt fjernbuspassagerer, som skifter til eller fra letbanen.

 

VIDEO: Hvordan vil du bruge letbanen i Odense?

 

Odense Letbane lægger desuden tomrør ud, så området er forberedt til videoovervågning samt ladestandere til el-biler. Endelig bliver der plantet masser i området, så udtrykket generelt bliver grønt og imødekommende.

Efter planen skal parkeringsanlægget stå færdigt inden udgangen af 2020 – i god tid inden letbanens åbning. Det bliver dog først taget i brug, når letbanen også åbner.

Det er entreprenørfirmaet M.J. Eriksson, som også har anlagt nye veje, stier og fortove på hele letbanens sydlige strækning, der står for arbejdet.

 

Følg arbejdet i Hjallese - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

  • Kortvarig spærring af Albanibroen

    Kortvarig spærring af Albanibroen

    Onsdag 21. april bliver vejbanerne på Albanibroen kortvarigt spærret mellem klokken 09.00 og klokken 12.00, da letbanens entreprenør skal montere ophæng til kørestrømsmaster.
    20. april 2021
  • Nu skal kontrol- og vedligeholdelsescentret stå sin prøve

    Nu skal kontrol- og vedligeholdelsescentret stå sin prøve

    Efter flere års intenst byggeri kan projektleder Christoffer Niemann byde de kommende beboere i letbanens fremtidige hovedkvarter velkommen.
    30. oktober 2020
  • Første tur med letbanen til IKEA

    Første tur med letbanen til IKEA

    I dyb frost og sne testkørte letbanen strækningen fra Hjallese til IKEA station for første gang i starten af februar. På 'line check'et' blev spor og signaler tjekket grundigt i gåtempo.
    12. februar 2021
  • Letbanen skaber nye investeringer

    Letbanen skaber nye investeringer

    Barfoed Group bygger 46 nye ungdomsboliger på Nyborgvej, der forventes klar til indflytning ved studiestart i september 2022, skriver Fyens.dk. Ejendomsselskabet har købt grunden af Odense Letbane.
    26. marts 2021

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse