Nabo til vejarbejdet
Trafik

Udkørsel fra Rugvang og Tarup Center til Rismarksvej spærres

3. august 2017

 

Fra mandag 7. august til udgangen af september er det ikke muligt at køre ud fra Rugvang på Tarup Center-siden til Rismarksvej. Fjernvarme Fyn skal nemlig arbejde på Rismarksvej og i krydset ved Tarup Centret.

 

Når fjernvarmearbejdet starter op igen på Rismarksvej i næste uge, får det betydning for bilister, der skal ud fra Tarup Centrets parkeringsplads, og for beboere, der benytter krydset ved Rugvang til at komme ud på Rismarksvej.

Fjernvarmearbejdet gør det nemlig nødvendigt at spærre al udkørsel fra Rugvangs vestlige side til Rismarksvej i perioden fra 7. august til udgangen af september.

Bilister kan i stedet benytte andre veje. Skal man mod nord og øst, kan Rubinvej og Tarupvej for eksempel benyttes. Skal man mod syd eller ind til byen ad Rugårdsvej, kan Rubinvej og Solgårdsvej anvendes. Se kort nedenfor.

I hele perioden vil det være muligt at køre ind fra Rismarksvej til Rugvang og videre ind på Tarup Centrets parkeringsplads. 

undefined

 

Trafikken bliver opretholdt på Rismarksvej

Vejbanerne på Rismarksvej fra Rugvang og et stykke ned af Rismarksvej ud for Tarup Centret vil blive indsnævret, men der vil være trafik i begge retninger.

Fodgængere og cyklister, der kommer fra Tarup Center-siden og skal krydse Rismarksvej, skal benytte gang- og cykeltunnelen under Rismarksvej. Fodgængerfeltet i krydset er nemlig også spærret af.

Cyklister, der kører mod syd på Rismarksvej, skal stå af cyklen og trække på fortovet fra Rugvang til ca. midten af Tarup Centret. Fjernvarmearbejdet gør det nemlig nødvendigt at inddrage cykelstien i sydlig retning på Rismarksvej.

 

Arbejdet færdigt i Rugårdsvej / Rismarksvej-krydset

Inden fjernvarmearbejdet går i gang, bliver livet lidt nemmere for trafikanter i krydset mellem Rugårdsvej og Rismarksvej.

Vandcenter Syd afslutter nemlig deres arbejde i dette kryds inden weekenden, og dermed bliver der igen to vejbaner i hver retning syd for Rugårdsvej.

Dermed er Vandcenter Syd færdig med at omlægge kloakrør på Rismarksvej. 

Relaterede nyheder

  • Spærring af vejbane på Nyborgvej fire aftener

    Spærring af vejbane på Nyborgvej fire aftener

    Fire aftener vil Nyborgvej være spærret i udadgående retning om aftenen på strækningen fra Benediktsgade til Palnatokesvej
    22. oktober 2020
  • Omkørsel på Rismarksvej flere aftener

    Omkørsel på Rismarksvej flere aftener

    Der skal lægges ny asfalt på en del af Rismarksvej natten til fredag, lørdag og søndag i uge 41. Derfor er en del af Riskmarksvej spærret.
    6. oktober 2020
  • Nyborgvej bliver igen dobbeltrettet

    Nyborgvej bliver igen dobbeltrettet

    Fra mandag 19. oktober bliver ensretningen på den inderste del af Nyborgvej ophævet. Dermed er hele Nyborgvej igen dobbeltrettet
    16. oktober 2020
  • Ny cykelsti langs Rismarksvej

    Ny cykelsti langs Rismarksvej

    Ny cykelsti langs Rismarksvej er nu åbnet i fuld længde. Cykelstien er anlagt langs med letbanesporet fra Rugårdsvej til Højstrupvej
    16. oktober 2020

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×