Nabo til vejarbejdet
Trafik

VandCenter Syd arbejder på tværs af Østre Stationsvej

20. januar 2017

 

I løbet af de kommende to uger arbejder VandCenter Syd på Østre Stationsvej ud for Odense Banegård Center. Arbejdet foregår i den ene vejside.

 

Pladsen ved arbejdsområdet er derfor indskrænket for både bilister, cyklister og fodgængere. Der er dog stadig åbent for biltrafik i begge retninger.

 

Gravearbejdet handler om, at der skal tilkobles tilstødende forsyningsrør på tværs af vejen til det nye store kloakrør, som VandCenter Syd er i gang med at lægge langs Østre Stationsvej.

 

 

VIDEO: Sådan kommer letbanen til at se ud ved banegården

 

 

På strækningen ud for banegårdscenteret skal der tilkobles fem stikledninger i løbet af de næste to uger, og dette arbejde vil foregå i dagstimerne.

 

VandCenter Syd skal i alt lave 40 tilkoblinger til det store kloakrør på Østre Stationsvej. Derfor vil arbejdet med at grave stikledninger på tværs af vejen være en tilbagevendende aktivitet i løbet af det næste stykke tid. Det resterende arbejde med stikledninger og de trafikale konsekvenser vil blive meldt ud, efterhånden som det bliver aktuelt.

 

 

Følg arbejdet på Østre Stationsvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×