Nabo til vejarbejdet
Letbanen i drift
Sporarbejde

VIDEO: Første skinne støbt fast ved Nyt OUH

14. december 2018

 

Tirsdag 11. december 2018 var en helt særlig dag for Odense Letbane. Her blev den første skinne af flere tusinde nemlig støbt fast. Over det kommende år vil der blive lagt skinner på resten af strækningen gennem byen.

Videoen fra dagen herunder byder på lidt fakta om skinnerne til letbanen i Odense.

 

Sådan foregår sporarbejdet frem til letbanens åbning

 

(Artiklen fortsætter efter videoen)

 

 

I slutningen af august fik Odense Letbane leveret det første læs skinner til sporet gennem Odense. Hen over de seneste måneder har den spanske sporleverandør COMSA forberedt området til, at selve skinnerne kan blive lagt.

 

 

Odense Letbane peger på Keolis til at køre letbanen

 

 

- Et stort anlægsprojekt som Odense Letbane har mange vigtige milepæle. Vi har for eksempel fejret den allerførste fræsning af asfalt på Albanibroen, at vi kom i mål med de store anlægskontrakter inden for budgettet, samt da vi tog det første spadestik på vores kontrol- og vedligeholdelsescenter. Men faststøbningen af den allerførste skinne er nu alligevel noget særligt. Det er fra nu af og hen over det næste års tid, at det, som de fleste nok vil forstå som ’letbanen’, skyder op af jorden, siger Mogens Hagelskær, der er administrerende direktør for Odense Letbane P/S.

 

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

Letbanens entreprenør på sporarbejdet, COMSA, har i de seneste uger øvet skinnelægning, blandt andet ved Nyt OUH. Nu er de første skinner støbt fast.

 

 

Letbanens sporarbejde begynder i det sydøstlige hjørne af letbanestrækningen. Men over det næste halve års tid vil det brede sig til resten af letbanens 14,5 kilometer lange linje gennem Odense.

 

Først bliver der gravet ud til sporkassen, som vil variere i dybde, men typisk være omkring 80 cm. Så bliver fundamentet opbygget i beton, og skinnerne bliver støbt ovenpå.

 

 

Ensretning på Middelfartvej i tre måneder på grund af sporarbejde

 

 

Ud over at lave sporkasse og lægge skinner går sporarbejdet også ud på at bygge letbanens 26 stationer med perroner, inventar og teknik. Opsætning af master og ledninger til kørestrøm er også en del af sporarbejdet, ligesom der bliver lavet belægning omkring skinnerne – enten et lag græs eller fast belægning i form af klinker eller lignende.

 

Endelig er opbygningen af letbanens store kontrol- og vedligeholdelsescenter ved Munkebjergvej også en del af sporarbejdet. På byggegrunden tæt på Nyt OUH’s byggeplads, hvor første skinne bliver lagt, begyndte arbejdet med at byggemodne og lave fundamenter til kontrolcentret i april 2018.

 

Den spanske entreprenørgigant COMSA står for sporarbejdet til Odense Letbane. Den familieejede koncern har den danske entreprenør Munck som underleverandør på arbejdet i Odense. Den portugisiske specialist i kørestrøm, Efacec, er også med i konsortiet, der tilsammen hedder CME-Letbane.

 

Følg letbanearbejdet i Odense - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×