Nabo til vejarbejdet

Hvad betyder letbanen for ejendomsværdien?

 

De fleste er interesserede i at bo og arbejde i nærheden af effektiv kollektiv transport. Derfor viser al erfaring fra udlandet, at byområder, der har en letbane, bliver mere attraktive – og ejendomspriserne stiger. Især lige omkring stationerne er det attraktivt et bo og drive erhverv, og letbaner stimulerer derfor vækst lokalt.

 

En konkret dansk analyse udarbejdet for Miljøministeriet viser, at investeringer i letbaner kan medføre store, positive effekter på lejeniveauerne i erhvervsejendomme. Eksempelvis er kontorvirksomheder villige til at betale 30 – 40 procent mere i husleje for at få tæt adgang til en letbanestation. Og er der adgang til mere end én linje, er de villige til at betale yderligere seks – ni procent.

 

Det fremgår af rapporten ’Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet’, som Miljøministeriet har fået lavet, og som du kan hente og læse her.

 

Rapporten opstiller en række tommelfingerregler og økonomiske nøgletal for udviklingen i boligpriser og lejeniveauerne i erhvervslejemål ved forskellige kvaliteter i nærområdet. Når det gælder boligpriser, kan man for eksempel forvente prisstigninger på 4-8 procent ved umiddelbar nærhed til en station eller metrostation. En lignende effekt må forventes ved nærhed til en letbanestation.

 

 

Nyheder fra Odense Letbane
Spørg Odense Letbane

Har du et spørgsmål? Så er du altid velkommen til at skrive til os.

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×