Om Odense Letbane
Nabo til letbanen

Hvorfor stiger prisen for letbanen?

 

Letbanens samlede anlægsbudget er oprindeligt fastsat til 2,619 milliarder kroner i 2010-priser. I 2020 er det tal vokset til 3,599 milliarder kroner.

Når man beslutter et stort offentligt byggeri og lægger et budget, bliver det hvert år prisreguleret med en procentsats fastlagt at staten – det såkaldte anlægsindeks. Procentsatsen gælder alle offentlige byggerier i Danmark og altså også Odense Letbane.

Anlægsindekset bliver fastsat i forbindelse med Finansloven, og det varierer fra år til år. Nogle år er det højt, fordi prisudviklingen i bygge- og anlægsbranchen har været stor, og nogle år er det lavt. Den såkaldte ”fremskrivning” er den primære forklaring på, at det er vokset over årene.

I årene 2010-2014 har den statsligt fastsatte indeksregulering af letbanens budget således været på 293 millioner kroner. Sammenlagt siden 2010 – og således inklusive de førnævnte 293 millioner kroner - er fremskrivningerne af budgettet til 2020-priser løbet op i 550 millioner kroner.

Dertil kommer, hvad der efterfølgende bliver bestemt fra politisk hold – som ligger ud over det, der oprindeligt er budgetteret med.

Således har Odense Byråd besluttet sig for en række såkaldte ”tilkøb”. Det er ting, som ikke har været strengt nødvendige for at bygge en letbane, men som kommunen alligevel gerne vil have ind i budgettet for at forbedre det samlede projekt – og som der derfor efterfølgende er bevilget ekstra penge til: 

  • Grønt græstæppe langs størstedelen af letbanesporet – i stedet for stenskærver og sveller

  • To nybyggede stitunneler for cyklister og fodgængere ved L. A. Rings Vej og Campusvej

  • Forskønnelse af byrum langs letbanen med stenbelægning – i stedet for asfalt eller beton

  • Skiftespor to steder langs letbanen, så en eventuel etape 2 kan tilføjes senere uden længerevarende driftstop

  • To ekstra togsæt, så letbanen kan have afgang med 7½ minutters interval i dagtimerne – i stedet for hvert 10. minut


Alle disse tilkøb, som er vedtaget af byrådet ad flere omgange i årene 2014-2017, koster tilsammen 178 millioner kroner.

Desuden har Transportministeriet i 2013, i forbindelse med udredningsrapporten for Odense Letbane, stillet krav om optimering af en række forhold omkring køreledninger og sportype. Blandt andet at letbanen af hensyn til driftssikkerheden skal køre med strøm fra køreledninger på hele strækningen. Det har medført en budgetforøgelse på 70 millioner kroner.

Endelig besluttede Odense Kommune i 2019, at udskyde Odense Letbanes åbning med otte måneder pga. en intern forsinkelse hos naboprojektet, TBT-projektet. Odense Kommune måtte således finansiere udskydelsen, som beløb sig til 180 millioner kroner – et beløb, som nu er fremskrevet til 182 millioner kroner.

Hvis man lægger alle disse tal sammen, når man frem til 2020-budgettet på 3,599 milliarder kroner, inklusive den centrale reserve, som Odense Letbane har at arbejde med. Dette beløb er fordelt på bidragsyderne, så Odense Kommune bidrager med 2,292 milliarder kroner, staten med 1,196 milliarder kroner og regionen med 111 millioner kroner. 

 

 

Hvor kommer letbanen til at køre?

 

 

Spørg Odense Letbane

Har du et spørgsmål? Så er du altid velkommen til at skrive til os.

Nyheder fra Odense Letbane

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse