Letbanedriften har siden natten til søndag (11.6.) være indstillet på strækningen mellem Albani Torv og IKEA. Det skyldes et uheld på Nyborgvej, hvor et facadeanker til ophæng af køreledninger har revet sig løs. Siden søndag har der været indsat erstatningsbusser på strækningen.
Fra mandag morgen (12.6.) og flere dage frem kører der erstatningsbusser mellem Odense Banegård og IKEA. Følgende gælder:
- Tarup Center-Odense Banegård: Letbanen kører - dog med færre togsæt og 15 min. eller mere mellem hver afgang.
- Odense Banegård-IKEA: Ingen letbanedrift. Der er indsat erstatningsbusser. Ved banegården holder busserne umiddelbart tæt på letbanestationen. Ved IKEA holder busserne på p-pladsen på den modsatte (østlige) side af Ørbækvej (ved Odense Kommunes børn- og ungeforvaltning).
- IKEA-Hjallese Station: Letbanen kører - dog med færre togsæt og 15 min. eller mere mellem hver afgang.
Se oversigt over bussernes holdepladser
Ved Odense Banegård og ved IKEA station er der letbaneguider (røde jakker) i dagtimerne mellem kl. 07 og 17. Henvend dig til guiderne, hvis du har spørgsmål.
Reparation af det løsrevne facadeophæng vil strække over flere dage. Normal letbanedrift på hele strækningen ventes at være genetableret i slutningen af uge 24.
Odense Letbane beklager de gener, som situationen kan medføre for vores passagerer.