4. august 2026

HuskMitNavn-toget kører videre i efteråret

Siden det tidlige forår har to af letbanens togsæt været iklædt et kunstværk udført specifikt til letbanen af kunstneren HuskMitNavn. 

Oprindeligt var det planen at afmontere værket i juni – men blandt andet på baggrund af utallige positive reaktioner fra mange sider er det besluttet at forlænge perioden, så kunsttoget (som der er to af) fortsætter indtil efterårsferien i oktober.

Nyhedsbrev - tilmelding 

Kunsttoget er skabt i samarbejde med Kunstmuseum Brandts, som i hele 2026 har en sanseudstilling, skabt af HuskMitNavn.  

”Letbaneudsmykningen forlænger HuskMitNavns sanseudstilling ud i byrummet,” fortæller Stine Høholt, direktør for Kunstmuseum Brandts.

”Det har været spændende for os som kunstmuseum at sprænge museets rammer og folde kunsten ud i hele byen. Både toget og sanseudstillingen har vist vores publikum, at kunst ikke behøver at være kedeligt.”

”En elefant, en dråbe, en hund og en kegle rejser rundt i byen og spreder glæde og smil. Det er et legende, fabulerende og farverigt fantasiunivers i farverne blå, lilla, grøn og rød, som HuskMitNavn har sat på skinner i den store udsmykning af Odense Letbane,” siger Stine Høholt.

IMG_7972xx kopieraa.jpg

Vind en mulepose

Kunstmuseum Brandts og Odense Letbane har fået produceret en særlig mulepose med HuskMitNavn-toget som motiv. Muleposen kan købes i Kunstmuseum Brandts og på Jernbanemuseet.

Men du kan også VINDE en mulepose lige her...

Som en markering af HuskMitNavn-togets forlængede periode sætter Odense Letbane 10 mulepopser på højkant.

Du deltager i lodtrækningen om én af poserne ved at indsende et billede – som du selv har taget – af HuskMitNavn-toget, mens det kører på strækningen.

Billedet sender du til info@odenseletbane.dk 

Frist for at indsende billedet og deltage i konkurrencen er søndag den 16. august.