OB er tilbage i Superligaen fra den kommende sæson.
Oprykningen er for længst sikret – men den officielle fejring har ladet vente på sig. Men nu sker det. Fredag den 23. maj er sidste spilledag i 1. division. OB møder Esbjerg på hjemmebane kl. 19.00 – og både før og efter kampen er der fanarrangenter på Flakhaven, bl.a. med fanmarch mod stadion og koncert med OB-ambassadør Andreas Odbjerg.
Hele dagens program kan du se her
Tip - flere steder i Odense er der særlige tilbud i dagens anledning. Det har Mig og Odense samlet eksempler på.
Letbaneførere i OB-trøjer
Også letbanen tager del i fejringen.
Letbaneførerne vil dagen igennem være iklædt spillertrøjer – både som en hyldest til OB, men i høj grad også som TAK til de mange tusinde fodboldfans, der i sæsonens løb er steget på letbanen til og fra Striwernes hjemmekampe.
Letbanen skruer samtidig op for driften – med fire ekstratog efter kampen. Det betyder, at der i cirka en time efter sidste fløjt vil være afgange hvert 7,5 minut fra Idrætsparken mod centrum.
Op til kampen har letbanen 7,5 minuts frekvens fra centrum mod stadion indtil cirka 30 minutter før kampstart kl 19.00.
På billedet er det letbaneførerne (fv) Claus, Majbritt, Torben og Morten.
Odense Letbane takker OB for at stille spillertrøjerne til rådighed.
Nem og gratis parkering
Husk, at hvis du kommer til Odense i bil udefra, så er letbanens Park + Ride en nem og effektiv genvej stadion.
Park + Ride har cirka 800 gratis parkeringspladser, som du finder tæt på motorvejens afkørsel 50, Odense SØ.
Letbanestationen Parkering Odense Syd ligger midt på Park + Ride. Turen til stadion tager 34 minutter, og letbanen standser få meter stadionindgangene.
Du kan benytte rejsekort eller købe billet ved at scanne en QR-kode på stationen.