Hvis du rejser med letbanen, er torsdag den 28. maj sidste dag, hvor du har mulighed for at tjekke ind og ud med det fysiske Rejsekort.
Kortet lukker ned overalt i Danmark, vest for Storebælt. Øst for Storebælt kommer lukningen nogle uger senere.
Hvad gør jeg i stedet ?
Som afløser for det fysiske Rejsekort har du to muligheder:
Rejsekort-appen
Basiskortet (fysisk kort)
Rejsekort-appen
Rejsekort-appen kan du hente gratis til din smartphone.
Appen er simpel og brugervenlig. Du slipper for at benytte standere ved tjek ind og ud. Og hvis du glemmer at tjekke ud efter din rejse, så får du en automatisk påmindelse på mobilen.
Rejsekort-appen har alle de funktioner, som du kender fra det fysiske Rejsekort. For eksempel, hvis du vil tjekke flere ind, hvis du skal indtjekke en hund, eller hvis du skal have en cykel med.
Rabatter får du automatisk – hvis du for eksempel rejser uden for myldretiderne.
Få mere at vide om Rejsekort-appen

Basiskortet
Basiskortet er Rejsekortets afløser som fysisk kort.
Dermed kan du rejse med kollektiv transport i hele landet (undtagen Bornholm) uden brug af en smartphone.
Basiskortet findes både i en udgave som personligt kort og i en anonym udgave (fra 26. maj).
Med et Basiskort skal du tjekke ind hver gang, du står på – og tjekke ud hver gang, du stiger af. Det vil sige, at du også skal tjekke ud og ind igen, hvis du for eksempel skifter mellem bus og letbane. Det samme gælder, hvis du skifter mellem to buslinjer.
På letbanens stationer skal du tjekke ind og ud ved de gule bokse, som er monteret på de standere, der indtil nu har været tjek ind/ud for Rejsekortet.
Basiskortet kan du bestille på rejsekort.dk
Eller du kan få hjælp til bestilling af kortet hos DSB eller i FynBus Kundecenter på Odense Banegård.
Du kan også ringe til Rejsekort Kundecenter på 70 11 33 33.
Få mere at vide om Basiskortet
