30. august 2025

Ta' letbanen til åbent hus på Nyt OUH

Søndag den 7. september kl. 10–14 inviteres alle interesserede igen til åbent hus på Nyt OUH – det kommende universitetshospital i Odense. Her får du en unik mulighed for at komme helt tæt på byggeriet og opleve, hvordan fremtidens hospital tager form.

I år kan du blandt andet besøge det nyopførte Steno Diabetes Center, og Kræftens Bekæmpelse åbner også dørene for nysgerrige gæster.

Læs mere om åbent hus-programmet

 

Stil bilen og tag letbanen gratis

For dig, der ankommer i bil, er der mulighed for at parkere på letbanens park and ride-anlæg. Herfra kan du tage letbanen gratis ét stop til stationen SDU Syd/Hospital Nord, hvor du ankommer direkte ved den nordlige indgang til Nyt OUH.

Efter besøget kan du naturligvis tage letbanen gratis tilbage til park and ride.

OBS: Gratis letbanetransport gælder kun på strækningen mellem Parkering Odense Syd og SDU Syd/Hospital Nord og kræver, at du tilmelder dig på forhånd.