Passager med en cykel på vej ind i et letbanetog

Cykler i letbanen

Du må gerne tage din cykel med i letbanen - dog kun, når der er god plads.

I Odense er det gratis at tage cyklen eller løbehjulet med i letbanen. På den måde kan du optimere din rejse, så du hurtigt og effektivt kommer hele vejen fra din bopæl til din endemål, fx din arbejdsplads eller dit uddannelsessted.

  • Din cykel er velkommen i letbanen, men kun når der er plads! 
  • Vær forberedt på, at der ikke er plads til din cykel:
    - på hverdage kl. 07-09 fra centrum mod SDU
    - på hverdage kl. 14-17 fra SDU mod centrum  
  • Hvis du rejser uden for myldretiderne, vil der oftest være god plads til din cykel.
  • Letbanetoget har to rummelige flexområder, hvor der er plads til cykler, kørestole, klapvogne og barnevogne.
  • Toget har niveaufri ind- og udstigning fra perronen, så du på intet tidspunkt skal forcere et trin for at komme ind og ud af toget.
  • Naturligvis kan du også stille cyklen, før du stiger på toget. Der er cykelstativer ved langt de fleste letbanestationer.
  • Tager du din cykel med i letbanen, skal du placere den op ad klapsæderne mellem de to dobbeltdøre i flex-området. Her skal du så vidt muligt spænde cyklen fast med brug af de seler, der er placeret mellem klapsæderne.
  • Hvis ikke det er muligt, skal du blive ved din cykel og holde godt fast på den under rejsen.
  • Du må ikke tage en ladcykel, en Long John eller en tandemcykel med i letbanen. Der gælder dog særlige regler for cykler til handicappede og bevægelseshæmmede.

Ofte stillede spørgsmål