Projektleder - udvikling, analyse og kampagner

Vil du være med til at gøre Odense Letbane endnu mere synlig og attraktiv for kunderne? Bliv del af en lille og engageret organisation, der arbejder for at sikre gode rejseoplevelser for flere kunder.


Letbanen åbnede i maj 2022 og er Odenses nye, højklassede tilbud i den kollektive trafik. Letbanen kører op til 20 timer i døgnet på den 14 km lange strækning mellem Tarup og Hjallese. Letbanen forbinder mange af de vigtigste knudepunkter i Odense – bl.a. Odense Banegård Center, universitetet (SDU), Rosengårdcenteret, Tarup Center, Idrætsparken og Odense city.

I 2023 havde letbanen 5,8 mio. påstigere. Det er vores ambition at nå mindst 6,4 mio. påstigere i 2024.

Søg jobbet her

Du bliver en del af den kommercielle afdeling med i alt seks personer. Vi har til opgave at sikre den gode kundeoplevelse samt igangsætte tiltag, der kan tiltrække endnu flere passagerer. Vi samarbejder om opgaverne og har alle en bred opgaveportefølje, hvor vi løser opgaver inden for bl.a. presse, partnerskaber, kundehenvendelser, driftsopfølgning, markedsføring og udvikling af nye tiltag.

Vi har et tæt samarbejde med Odense Kommune, Fynbus og Keolis om driften samt udvikling af attraktive tilbud til kunderne. Vi samarbejder desuden med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, turistaktører m.fl. om at skabe smidige og attraktive transportløsninger.

Dine arbejdsopgaver er blandt andet:   
Faglige og personlige kvalifikationer
Arbejdstid og sted

Du indgår i Odense Letbanes organisation med 17 ansatte. Det forventes, at du er indstillet på at give en hånd med på tværs af organisationen, når det kræves, ligesom resten af organisationen også vil hjælpe dig. Tilsvarende forventes det, at du er fleksibel indstillet i forhold til arbejdsopgaver, som i mindre omfang falder uden for normal arbejdstid, f.eks. ved driftsforstyrrelser eller events.

Vi tilbyder

Et spændende og selvstændigt job med stor frihed under ansvar i en lille og effektiv organisation med meget kompetente kolleger og et godt socialt fællesskab. Du får gode udviklingsmuligheder og en bred kontaktflade til letbanens mange samarbejdspartnere. Dit primære arbejdssted er Odense Letbanes kontor på Søndre Hospitalsvej - tæt ved letbanestationen Parkering Odense Syd. Du kan naturligvis fleksibelt vælge at arbejde hjemmefra, når det passer i forhold til arbejdsopgaver og samarbejdet med kollegerne.

Få mere at vide

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommerciel chef Lotte Stensberg, tel. 21 15 25 72.  

Det praktiske

Ansøgningsfristen er søndag den 2. juni 2024.

Vi forventer at holde første samtaler torsdag den 13. juni og anden samtale fredag den 21. juni. Kandidater, som går videre til anden samtalerunde, vil blive bedt om at gennemføre en personprofil i den mellemliggende periode samt arbejde med en case.

Forventet tiltrædelse 1. august 2024.

Søg jobbet her

Odense Letbane har administrationsaftale med Odense Kommune, hvilket betyder, at det er Odense Kommune, der praktisk håndterer ansøgningerne m.m. Alle gældende regler om håndtering af persondata og fortrolighed overholdes i den forbindelse.

Søndre Hospitalsvej 6, 5260 Odense S

CVR 36478497

EAN 5798006615070